Stillingsopslag: Uddannelseskonsulent til padel og tennis

Stillingsopslag: Uddannelseskonsulent til padel og tennis

Stillingsopslag: Uddannelseskonsulent til padel og tennis 1431 954 Padel i Danmark

Dansk Tennis Forbunds mission er at løfte dansk padel og tennis på alle niveauer og i hele landet. Her har uddannelsesområdet en stor prioritet, så vi kan give trænere i hele landet de bedst mulige forudsætninger for at undervise forskellige målgrupper i alle aldre og på forskellige niveauer i padel og tennis.

For at kunne indfri denne ambition har vi behov for yderligere forstærkning i vores uddannelsesteam. Dette vil i særdeleshed omhandle padel, hvor vi har flere helt nye undervisnings- og træningsprogrammer, som skal udvikles. Dette omhandler blandt andet et samlet juniorprogram og herudover udvikling af tiltag for eliten – for eksempel træningssamlinger.

Samtidig vil der være løbende udviklingsopgaver og daglig drift af uddannelsesområdet med både padel- og tennisopgaver. Du kommer derfor både til at beskæftige dig med udvikling, rekruttering og den administrative del.

Derudover vil der også være fokus på, at du kommer ud i marken og prøver koncepter og træningsprogrammer af og kan træde til som underviser på de forskellige kursustyper.

Du kommer til at være en del af et fælles, nyskabende og flittigt uddannelsesteam, som har deres primære arbejdsplads i Idrættens Hus i Brøndby og består at både padel- og tenniskonsulenter samt koordinatorer. Desuden vil der være samarbejde med padel- og tenniskonsulenter samt koordinatorer fra DGI, vores korps af instruktører samt de øvrige medarbejdere i Dansk Tennis Forbund og de tilknyttede unioner.

Om dig

Dansk Tennis Forbund søger en kollega med indsigt, viden og mod på at være en aktiv og udfarende aktør i planlægning og afvikling af trænerkurser og trænerevents. Gerne med kendskab til padel og tennis

Er du initiativrig og brænder for at lykkes med afvikling af både eksisterende og nye koncepter? Kan du skabe struktur til at nå i mål? Og er du ikke bleg for også at hjælpe med de administrative opgaver? Så vil vi meget gerne høre fra dig.

Vi forventer, at du er selvstændig, positiv, struktureret, samarbejdsorienteret og arbejder målrettet med dine opgaver. Stillingen kræver, at du både er stærk administrativ, god på mail samtidig med at du kan formidle super gode oplevelser på padel- og tennisbanen.

Om jobbet

Der vil være fysisk mødeaktivitet og opsøgende arbejde, og du skal være med til at planlægge, udvikle, afholde og efterbehandle programmer, kurser og workshops.

Du skal som en naturlig del være indstillet på, at arbejdstiden kan ligge om aftenen og i weekenden. Dette er for eksempel ved klubbesøg, et kursus eller en workshop.

Din baggrund

  • Du har måske en idrætsfaglig eller undervisningsbaggrund
  • Du har erfaring med afholdelse af kurser/events (ikke nødvendigvis fra tennis eller padel)
  • Du er i stand til at arbejde med procesplaner, sætte mål og selvstændigt drive et indsatsområde
  • Du har kendskab og interesse for padel og/eller tennis og gerne for forskellige målgrupper
  • Viden om børne- og ungeområdet inden for idræt er en fordel men ikke et krav
  • Du har viden om og forståelse for det frivillige foreningsliv
  • Du er god til at samarbejde og skabe relationer og netværk
  • Du er en dygtig og hurtig kommunikator – både mundtligt og skriftligt
  • Du har gode evner til at involvere dine mange samarbejdspartnere og skabe løsninger, der virker i praksis
  • Du skal kunne navigere i Office pakken og være parat til at tilegne dig nye programmer
  • Du har måske erfaring med at arbejde i en politisk organisation med mange interessenter.

Stillingen er en tidsbegrænset fuldtidsstilling på 14 måneder.

Lønnen forhandles individuelt og efter kvalifikationer.

Har du spørgsmål vedrørende stillingen, kan du kontakte uddannelseskonsulent Kitte Kry Bøttcher på e-mail: kkb@tennis.dk eller telefon 20770227 eller direktør Emil Bødker e-mail: eb@tennis.dk eller telefon 51908601.

Vi afholder løbende samtaler og ansætter, når vi har fundet den rette kandidat.

Tiltrædelse hurtigst muligt.

Din motiverede ansøgning og CV sendes til Kitte Kry Bøttcher på kkb@tennis.dk