Historien om padel


Historien om padel

Historien om padel er fascinerende. En flad tennisbold, et hullet bat og en indhegnet bane. Simpelt og genialt på en og samme tid.

Mens de firkantede baner gør sit indtog på tværs af landegrænser, hober spørgsmålene sig op grundet sportens rivende succes og hurtige udbredelse. Hvem opfandt padel? Og hvordan i alverden har sporten pludselig formået at slå sig ind i idrætsverdenen herhjemme? Vi har samlet trådene.

Læn dig godt tilbage, riv et par minutter ud af din dagsorden, og nyd historien om padel.

En mexicaner, en spanier og en argentiner gik ind på en padelbane

Padel blev opfundet i 1960’erne af Enrique Corcuera, som levede det søde liv i den mexicanske havneby Puerto de Acapulco. På daværende tidspunkt var rigmandens plan unægteligt, at hans sommerbolig ved navn Las Brisas skulle lægge grund til verdens første padelbane. Alligevel endte han med at skabe noget helt unikt.

Fortællingerne går på, at Corcuera blev inspireret af platform tennis, som benytter sig af indhegning på grund af sportens fortid som aktivitet på krydstogtskibe i 1800-tallet. Sidenhen rykkede platform tennis til fastlandet, og mexicanerens bane fik nogenlunde samme karakteristika som banerne fra den velkendte ketchersport – dog med et par ændringer.

I stedet for hegn til at skærme mod havet satte Corcuera eftersigende vægge op for at undgå, at bolden hoppede ind til naboerne. Desuden brugte han et bat fremfor en ketcher, mens tennisbolden også blev skiftet ud med en lille sort gummibold. Kronen på værket blev et net midt på banen, og dermed skrev rigmanden det sidste punktum i forordet til historien om padel.

Spanske Prins Alfonso blandede padel med luksuriøse drinks

I det efterfølgende årti kom padel til Europa. Leveringsbuddet var forretningsmanden Prins Alfonso af Hohenlohe, der som gæst hos Corcuera blev fascineret af det nye spil. Spanieren tog spillet med tilbage til hjemlandet, hvor han etablerede to padelbaner på sit overdådige Marbella Club. Den rige forretningsmand videreudviklede på banerne, således de fik sit karakteristiske stålhegn fremfor murvægge i siderne.

Fra sit eksklusive hotel ved Costa Del Sol kunne Prins Alfonso se padel tiltrække gæster fra nær og fjern. Mange af gæsterne deltog i de spritnye turneringer, hvor deltagerlisten med navne på berømte kendisser skabte opsigt i hele landet. Om kendissernes forbrug i baren samt tiltrækningsevne af tilskuere var en større gulerod end etablering af selve sporten, vides ikke. Den store opmærksomhed inspirerede dog andre hoteller og lignende til at følge trop, og padel blev en anerkendt sport flere steder i landet.

Bienvenido a Sudamerica, Padel

Selvom anslaget til historien om padel blev skrevet i Mexico, var det især de spanske udøvere og arrangører af turneringer, som var med til at udbrede sporten. Desuden blev Marbella Club et mekka for padel, hvor især de argentinske gæster blev begejstret over spillet. Blandt dem var Julio Menditeguy, der tog bat og bold under armen og drog tilbage til hjemlandet med en mission. Padel skulle erobre Argentina.

I begyndelsen var det mildest talt ikke en dans på røde roser at få padel banket op i det østlige Latinamerika. Selvom sporten så småt havde spredt sig på tværs af kontinenter i slutningen af 1960’erne, smashede sporten sig først ind i befolkningens bevidsthed fra cirka år 1982. Det år var der blot omkring 12 padelbaner i hele Argentina.

Kort efter tog padel for alvor fat i den argentinske befolkning. Efterspørgslen ekspolerede, og padelbaner tårnede op. Club San Jorge i San Isidro etablerede på egen hånd hele 14 padelbaner, blot to år efter at antallet af baner i hele nationen var to færre. Før havde udøverne oftest en stor pengepung eller en status som berømthed. Nu var sporten tilgængelig for den almene motionist.

Det helt store sydamerikanske gennembrud kom i takt med, at sporten blev mere seervenlig. I 1989 opfandt argentineren Jorge Galeotti en transportabel glasbane, som forbedrede TV-mulighederne markant. Et par år efter, i år 1991, betegnede argentinerne padel som den næstmest populære sportsgren efterfulgt af fodbold. Siden da har sporten ikke set sig tilbage.

(Historien fortsætter efter billedet)

At vise hvordan historien om padel glæder motionister i dag

Både store og små motionister kan dyrke den frembrusende sport skabt af initiativrige visionære, som løbende har været med til at præge historien om padel i retningen mod succes.

Historien om padel i danske omgivelser

Mens de spansktalende lande har skrevet utallige bind af historien om padel siden 1980’erne, skal vi frem til ti år inde i årtusindeskiftet, før Danmark er begyndt at skrive indledningen til sit kapitel. Alt tyder dog på, at vi godt kan finde blyantspidseren frem allerede.

Padel krydsede den danske landegrænse i år 2007, da idrætslegepladsen Gasværksgrunden i Fredericia grundlagde sin variation af en padelbane. Danskere med et tilknytningsforhold til Sydeuropa eller -amerika kunne nok hurtigt spotte, at den nye bane ikke opfyldte de officielle krav til en padelbane.

Fem år senere spirede to padelbaner i Københavns Kommune, og andre baner lå i horisonten. Denne gang opfyldte banerne de officielle banekrav. Vi skal dog alligevel frem til 2016, før danske motionister for alvor fik øjnene op for spillet. Siden da har efterspørgslen steget år efter år, og hvis tendensen fortsætter, vil Danmark med stor sandsynlighed runde 500 padelbaner i begyndelsen af 2022. Det vil endda ikke være en overraskelse, hvis vi ved årsskiftet kan flage med mere end 600 padelbaner spredt ud blandt danske foreninger og aktører – heriblandt nogle af dem på denne side.

Hvornår vil historien om padel nå endestationen?

Padel har stensikkert vundet adskillige hjerter over hele kloden. Fra det ene point efter det andet har spillet skrevet sig ind i idrætshistorien på rekordtid, og det sidste kapitel er heldigvis langt fra færdigskrevet. Det bekræfter padelkonsulent Morten Hedegaard:

Det er ikke tilfældigt, at padel har taget danskerne med storm, og antallet af baner og spillere er eksploderet herhjemme de seneste år. De fysiske og tekniske krav er skruet i bund, så stort set alle får succesoplevelser på banerne. Mange aktører – deriblandt kommercielle centre, foreninger, DGI og Dansk Tennis Forbund – har set potentialet i sporten, hvorfor både padelbaner og flotte initiativer bliver søsat. Det sidste ord i historien om padel er næppe i udsigten, så længe motionister fortsat har så rig en mulighed for at spille padel i Danmark og resten af verden.

– Morten Hedegaard, padelkonsulent hos Padel i Danmark

Der er ingen tvivl om, at boldene vil fortsætte med at flyve frem og tilbage over nettet ude i foreninger og kommercielle centre. Den frembrusende sport har trods alt nogle karaktertræk, der tiltaler mange. Fra den mexicanske havneby til de skandinaviske provinsbyer har sporten skabt glæde, smil og fællesskab. Padel taler alle sprog. Padel taler til alle aldre.

Det er endnu uvist, hvornår den hurtige udbredelse af den populære sport sætter farten ned. Både i Danmark og i andre lande. Men det bliver næppe de kommende år, speederen bliver sluppet. Endestationen for historien om padel er nemlig ikke til at se for bare padelbaner.