Fonde og puljer

Sådan kommer du i gang

Der skal noget økonomi til at realisere padeldrømmene i jeres forening. De færreste foreninger har det stående på kontoen, men så er det godt, at mulighederne er mange, når det handler om puljer og fonde.

Med en god projektbeskrivelse i hænderne er I klar til at få lavet de rigtige og gode pulje- og fondsansøgninger.

Start med at undersøge, hvad der er af muligheder i kommunen. Findes der kommunale puljer, der støtter op om anlægsbyggeri eller nye initiativer. Tag en god dialog med de relevante i kommunen, så de samtidig hører om jeres projekt og ambitioner om at udvikle foreningen og få endnu flere aktive borgere i kommunen.

Det er også en god ide at tænke lokalt, når det kommer til fonde. Der findes mange fonde, der støtter op om projekter i lokalområdet. Læs mere om ”Fundraising i foreningen”.

Her kan du finde flere gode råd om, hvordan I kommer i gang med ansøgningerne, og hvad I skal være opmærksomme på.

Her er helt konkrete råd til, hvad I skal være opmærksomme på, når I skal skrive ”Den gode fondsansøgning”.

Vi har indsamlet en masse erfaringer fra foreninger, som har etableret padelbaner, om hvilke puljer og fonde, de har modtaget støtte fra. I er meget velkomne til at kontakte os, så vi kan hjælpe på vej med gode råd og input.