Coronavirus

Find de opdaterede retningslinjer og gode råd til padel fra DGI og DTF.

Læs mere

Inspirationskursus

Inspirationskursus

Når I nu har knoklet med at få etableret en bane eller flere, skal I naturligvis klædes på til at løfte aktiviteterne og få gang i banerne. Derfor tager vi boldkurv, udstyr og inspiration med og kommer forbi jer.

Inspirationskurset er fire timers tætpakket padelinspiration. Tre timer på banen med masser af praktik og øvelser. En intro og afslutning uden for banen med lidt teori og input til aktiviteter.

Vi kommer rundt om regler, teknik og spilforståelse. Masser af input til øvelser, der kan tilpasses til begynderen og de let øvede. Så I kan tilbyde intro’er til medlemmer og nye medlemmer. Så I kan starte træning og andre aktiviteter op alle aldersgrupper.

Kurset henvender sig til de relevante trænere og ildsjæle i jeres klub, så flest muligt bliver klogere på padel i praksis – og kan løfte aktiviteterne for medlemmerne og potentielle nye medlemmer.

I har banerne. Vi kommer ud!

Kurset koster 1.800 kroner. Husk, at man i mange kommuner kan søge tilskud fra kommunen til uddannelsesaktiviteter.

Vil du høre mere om inspirationskurset, så kontakt Morten Hedegaard.