Glæd dig til et fysisk event, hvor vi præsenterer et line-up af fantastiske oplæg kombineret med forskellige workshops. Indholdet er sammensat, så klubbernes tennis- og padelentusiaster får sig en på opleveren. Tilmeldingen er åben!
I år disker Nationalt Tennis- og Padelseminar op med både plenumoplæg, workshops og hands-on træningsseancer for alle inden for padel/tennis. Årets program er sammensat for at inspirere trænere, ildsjæle, bestyrelser og spillere fra landets tennis- og padelklubber.
Seminaret afholdes af DGI og Dansk Tennis Forbund og løber af stablen i Idrættens Hus i Brøndby lørdag den 7. oktober.
LÆS MERE OM OPLÆG OG WORKSHOPS
Deltagere, der gerne vil være godt udhvilet til dagen, kan booke overnatning i Idrættens Hus hotel til en fornuftig pris – booking af værelse foregår via tilmeldingsmodulet.
Glæd dig til at få masser af tankevækkende oplæg, fif og inspiration med hjem til klubben.
PS: Som et ekstra tilbud kan du deltage i en padelturnering allerede fredag 6. oktober.
PPS: Del endelig invitationen med relevante personer i dit tennis- og padelnetværk!
Vi glæder os til at se dig.
**************
Pris: kr. 1.000,-
Frist for tilmelding: 28. august
Fredagspadel og netværk
Fredag 6. oktober 2023, klokken 19.00-21.00
Hvad med at tyvstarte seminaret allerede fredag aften og varme op med en omgang hyggelig padel? Så har du muligheden nu.
Vi byder på to timers padel på banerne, og satser på masser af lækre slag og store smil – naturligvis kombineret med netværk og lidt koldt at drikke efter dysterne.
Antal pladser: 30 (først til mølle)
Pris: 100 kr.
Tilmeld dig til Fredagspadel og netværk i tilmeldingsmodulet
Tidsplan
Kl. 10.00-10.30: Tjek ind og morgenkaffe
Kl. 10.30-10.45: Velkomst
Kl. 10.45-11.30: Plenumoplæg v/Niels Grinderslev og Frederik Løchte Nielsen
Kl. 11.30-11.45: Praktisk info om inspirationsoplæg
Kl. 11.45-12.45: Frokost
Kl. 12.45-14:15: Workshop
Kl. 14:15-14.30: Kort pause – kaffe og netværk
Kl. 14.30-16:00: Workshop
Kl. 16:00-16:15: Kort pause – kaffe/kage og netværk
Kl. 16.15-17.15: Plenumoplæg v/Søren Hansen – Vanebrudspalæet
Kl. 17.15-17.30: Farvel og tak for denne gang
Kl. 17.30-18.00: Tak for i dag og sandwich to go, øl/vand
Programmet er vejledende og vi tager forbehold for ændringer
Oplæg for alle
- Motiverende træningsmiljøer – hvad er opskriften? v/Frederik Løchte Nielsen (DTF) og Niels Grinderslev (DGI)
- Sådan bryder du vanen med at ”serve for langt” v/ Søren Hoffmann Hansen, Innovationsdirektør i Vanebrudspalæet
Workshops, du kan tilvælge
- Fundraising – skaf midlerne til klubbens drømmeprojekt v/ Steffen Gregersen, fundraiser, Aktiv Fundraising, og Trygve Laub Asserhøj, konsulent, DIF og DGI’s Foreningspulje
- Lynkursus i kommunikation – bryd igennem støjmuren v/ Eric Engsig, kommunikationskonsulent hos DGI Østjylland
- Mennesker motiveres forskelligt, så hvordan får vi alle med? v/ Niels Grinderslev, konsulent i DGI
- Kunstig intelligens til analyse af tennis og padel v/ Kári Gunnarsson, stifter af Clutch og tidligere professionel badmintonspiller
- Pickleball – det er nemt at sætte i gang v/Kristian Hammerum, Odense Pickleball, og Kenneth M. Pedersen, Kristrup tennis- og pickleballklub
- Hjerteredderkursus på 30 minutter v/ Johan Kristensen, hjerteredder-instruktør
- Opstrengning – hvordan og hvorfor det kan være afgørende v/ Kasper Kofoed, certificeret Master Professionel Stringer samt Pro Tour Stringer ved European Racket Stringers Association.
- To inspirerende opskrifter på medlemsvækst v/ Ry Tennis Klub og Albertslund IF Tennis og Padel
- Mød din anlægs- og udstyrspartner v/ CREO, LITE, A-Sport, RedPlus, Aktiv Fundraising, HEAD, Tornvig Maskiner, Presenco med flere
- Skab merværdi sammen med kommunen v/ Rune Fjord Marschall, konsulent, Kommuner og Idrætspolitik, DGI Nordsjælland
- Familietræning i padel og tennis v/ Morten Hedegaard, konsulent, Padel i Danmark, og Kitte Kry Bøttcher, uddannelseskonsulent, DTF
- Tennisfitness – inspiration til at øge intensiteten i din træning v/ Zsombor Kiss, diplomtræner, instruktør på både tennis- og padeluddannelse hos DTF/DGI