“Jeg kan rigtig godt lide at være med til at udvikle mennesker”

“Jeg kan rigtig godt lide at være med til at udvikle mennesker”

“Jeg kan rigtig godt lide at være med til at udvikle mennesker” 460 548 Padel i Danmark

Jonas Felbo-Kolding er padeltræner i Albertslund Tennis og Padelklub. Allerede som teenager fandt han glæden ved at hjælpe andre mennesker til at udvikle sig. Og det har ikke ændret sig siden. 

Vil du præsentere dig selv?

“Jeg hedder Jonas Felbo-Kolding, til daglig arbejder jeg som analytiker og i sommersæsonen har jeg nogle timer ved siden af som padeltræner. Jeg er 42 år og aktiv både som træner og spiller i Albertslund Tennis og Padelklub.”

Hvor mange år har du været træner?

“Jeg har været tennistræner on and off i mere end 25 år, og har tilføjet padel til min træningsportefølje sidste sommer efter i en del år ikke at have haft egentlig træning på grund af mit daglige arbejde.”

Hvorfor blev du træner?

“Jeg blev i sin tid tennistræner, fordi jeg var glad for at arbejde med unge mennesker og undervisning. Jeg er vokset op med to lærerforældre og har altid forsvoret, at det eneste, jeg vidste, jeg ikke skulle være var lærer. Jeg måtte jo dog erkende, at jeg allerede som teenager fandt glæden ved at hjælpe andre mennesker til at udvikle sig. Der er få ting, der slår, når man kan se nogen lykkes. Jeg blev så padeltræner sidste forår, da vi efter etableringen af vores to padelbaner besluttede, at vi skulle tilbyde vores medlemmer træning, målrettet henholdsvis børn/unge og voksne.”

Hvem er du træner for?

“Jeg er træner både for et hold af børn/unge og to hold af voksne

Hvad er dine arbejdsopgaver?

“Vi har organiseret træningen på den måde, at vi er fire trænere. To voksne trænere, som har stor praktisk erfaring med både pædagogik og træning fra henholdsvis bordtennis og tennis og to unge trænere, hvoraf den ene aldrig tidligere har fungeret som træner, og den anden har fungeret som tennistræner en årrække. Vi har alle været på de samme trænerkurser og har haft mulighed for på den måde også at få input til vores træningsplanlægning. Vi har i starten af sæsonen diskuteret, hvordan vi gerne vil tilrettelægge sæsonen. I praksis har vi voksne trænere det endelige ansvar på dagen, hvor vi også skiftes til at stå for træningen, hvilket vil sige, at vi planlægger de tre timers træning i samspil med vores to unge trænere. Herefter fordeler vi opgaverne mellem os på banerne, sådan at den voksne træner, som regel står for at introducere selve øvelserne på den ene bane for alle eleverne, hvorefter vi fordeler os på de to baner.”

Hvad kan du bedst lide ved dit job?

“Jeg kan helt, som da jeg i sin tid startede som træner, rigtig godt lide at være med til at udvikle mennesker. Derudover nyder jeg at være ude på banen og opleve de mange glade børn og voksne, som møder engagerede op uge efter uge for at udvikle deres padelspil og hygge sig nogle timer med andre spillere. Og endelig så nyder jeg det afbræk fra mit normale stillesiddende arbejdsliv som timerne ude på banen giver mig.”


Kom på trænerkursus

Vil du – eller kender du en – som også vil være træner?

Padel i Danmark træneruddannelse har flere trin – P1, P2, P3 og P4. Og vi arbejder på at bygge flere trin på. Som deltager begynder du på P1, der indeholder de første og vigtige grundlæggende elementer i padel- og trænergerningen.

Vi har kurser i hele landet, se hvor der udbydes et kursus nær dig, som du kan tilmelde dig ved at klikke på linket her: BLIV UDDANNET TIL PADELTRÆNER