Er du vild med socialt samvær og padel? Så har vi de helt rigtige turneringer for dig.
Let’s Padel er en turneringsform med plads til det sociale. Turneringerne henvender sig til begyndere og letøvede spillere, der gerne vil prøve kræfter med turneringslivet. Lige nu bugner august og september med turneringer i hele landet.
Turneringsformen har allerede haft stor succes i Haslev Padel Klub, hvor høj sol og god stemning prægede debutarrangementet i starten af maj og siden har Albertslund Tennis og Padel, Ølstykke Tennis og Padelklub og Jyllinge Tennis og Padel Klub også lagt baner til succesfulde turneringer.
Der er faktisk ingen god grund til ikke at tilmelde sig i en fart. Herunder giver vi oversigten over kommende Let’s padel-turneringer. Find en turnering nær dig:
- Let’s Padel Nakskov – herredouble (14. august)
- Let’s Padel Nakskov – damedouble (21. august)
- Let’s Padel Odense (24. august)
- Let’s Padel Ryvang – mixdouble (24. august)
- Let’s Padel Jyllinge – mixdouble (25. august)
- Let’s Padel Nakskov – herredouble (4. september)
- Let’s Padel i Broby Junior 10-15 år (7. september)
- Let’s Padel i Broby Mixdouble for Begyndere – Let øvede (7. september)
Hvad er Let’s padel?
- Let’s padel henvender sig til begyndere og let-øvede spillere med ingen eller meget lidt turneringserfaring, som er medlemmer af en klub/forening under Dansk Tennis Forbund.
- Turneringsformatet afhænger af antallet af tilmeldte, men alle er som udgangspunkt sikret minimum tre kampe.
- Prisen for deltagelse er 150 kr. per person, og der betales på dagen via MobilePay. Husk at begge spillere i et par skal tilmelde sig.