SAVE THE DATE: Nationalt Tennis- & Padelwebinar 2022 – 4 dage uden mundbind spækket med inspiration

SAVE THE DATE: Nationalt Tennis- & Padelwebinar 2022 – 4 dage uden mundbind spækket med inspiration

SAVE THE DATE: Nationalt Tennis- & Padelwebinar 2022 – 4 dage uden mundbind spækket med inspiration 1920 1080 Padel i Danmark

I 2021 tvang corona os foran skærmene, da vi afviklede Nationalt Tennis- & Padelwebinar. Og det med så bragende succes, at vi nu gør det igen. Fra mandag til torsdag i uge 6 kan du glæde dig til et program spækket med online-foredrag, der vil give de fleste bat- og ketsjerglade personer sommerfugle i maven.

”Coronamaskerne” sniger sig igen ned foran vores ellers frigjorte tandpastasmil. Men det skal ikke stoppe Nationalt Tennis- & Padelwebinar 2022 i at nå ud til landets bat- og ketsjerinteresserede. Vi lover dig, at uanset corona-situationen, får du boldkurvevis af inspiration og viden til at gøre padel- og tennislivet endnu mere spændende.

Et kig ind i fremtiden og gode evergreens

Programmet mangler blot et par detaljer for at være formfuldendt. Men allerede nu kan vi afsløre, at du vil få et kig ind på fremtidens idrætsscene. Du får tips og tricks til at samle nok penge til at stable det vildeste projekt på benene, og så vil du kunne lytte til evergreens såsom rekruttering af trænere og frivillige.

Sæt dit kryds nu

Tilmeldingen til de enkelte seancer følger i det nye år, så indtil videre skal du blot sætte et kæmpemæssigt kryds i uge 6, hvor Nationalt Tennis- & Padelwebinar overtager sendefladen.

Vi glæder os til at se dig online.

Venlig hilsen

Dansk Tennis Forbund og DGI