Få foreningsvenlig padelturnering til din klub

Få foreningsvenlig padelturnering til din klub

Få foreningsvenlig padelturnering til din klub 800 790 Padel i Danmark

Med turneringen 3 Courts – 3 Crowns præsenteret af Arla® Protein bliver det nu nemt at få en padelturnering ud i klubberne. Konceptet er enkelt og kan bruges af alle. Padel i Danmark står klar til at hjælpe.

Søndag den 1. maj var Ølstykke Tennis & Padelklub fyldt med 18 glade padelspillere, der i den grad fik lov til at svinge padelbattet, da Padel i Danmark afholdt turneringen 3 Courts – 3 Crowns præsenteret af Arla® Protein.

Turneringen var udsolgt, og succesen var ikke til at tage fejl af. Og med plads til ni par i målgruppen nye og letøvede padelspillere, blev det til en masse gode og lige kampe.

Nemt at gøre selv
Konceptet er både simpelt – og skalérbart:

Tre baner med tre puljer i første runde, herefter blev de splittet op i tre nye puljer for henholdsvis etterne, toerne og treerne til tre nye puljer. Således blev det til fire kampe for alle 18 spillere i de ni par – hvor selv de mindst erfarne fik nogle lige opgør.

I Ølstykke Tennis & Padelklub var formand, Martin Jørgensen, meget glad efter turneringens koncept, som både var nemt for spillerne og turneringens afviklere at forstå.

”Det er et supertilgængeligt koncept for alle, som spillerne også syntes var rigtigt sjovt, fortæller Martin Jørgensen, der anbefaler andre klubber at gøre det samme:

”Det er et smart koncept, der kan bruges i mange andre foreninger med padel – både klubber med to baner, eller med flere end tre baner, som vi har her i Ølstykke”.

Plug’n’play
Padel i Danmark har stået for tilmeldingen, betalingen, præmierne og kommunikationen med deltagerne. Derfor er konceptet et simpelt plug’n’play for de klubber, der vil prøve at afvikle turnering.

Klubben skal blot indtaste resultaterne i Tournament Planner – der både er let og hurtigt.

Med de flotte bannere fra Arla® Protein i hallen fremstår turneringen i den grad cool og professionel. Og spillerne i Ølstykke Tennis & Padelklub var ikke i tvivl. Flere af dem sluttede dagen af med at sige ”Vi håber, at der kommer flere af den her slags turneringer”. Og det gør der – heldigvis!

Følg med her på siden for info om de næste turneringer.