Der skal uddeles ædelt metal, når finalestævnet i efterårssæsonen af Padel i Danmarks holdturnering går løs lørdag i Randers, Kolding og Taastrup. I Rocket Padel Randers skal vinderen findes i den bedste række, og der er lagt op til et brag af en finalefest. Du kan hvem der løber med pokalen direkte på SPORT LIVE.
Arla Protein Ligaen runder endnu en rekordstor efterårssæson af. Nu er vi klar til et brag af et finalestævne i Randers, Kolding og Taastrup lørdag den 26. oktober.
Over 200 hold fra godt 100 forskellige foreninger og padelcentre har uge efter uge sæsonen igennem kæmpet om vigtige point. Og nu skal puljevinderne lige fra Ligaen til 4. division mødes og kæmpe om guld, sølv og bronze i sin række.
Kampen om pokalen
De fire stærkeste hold i Arla Protein Ligaen skal kæmpe om DM-titlen i Rocket Padel Randers. Og du kan se frem til et nervepirrende opgør.
Astronauterne fra Rocket Padel Randers har haft en eksplosiv sæson, og sidste sæsons sølvvindere, der var snublende tæt på sejr, har gennem hele sæsonen haft det som erklæret mål at tage revanche og snuppe både titel og trofæ på hjemmebane i Randers. Der vil derfor blive kæmpet med næb og klør af randrusianerne for endelig at holde danmarksmesterpokalen over hovedet.
Men der er rift om titlen, og de tre øvrige hold i Final 4 – AIF Tennis & Padel 1, Arla Proteinos og Match Padel Aarhus – har vist flotte takter i deres puljer og er klar til at give hjemmebaneholdet kamp til stregen.
Med alt på spil er dette en finale, du ikke vil gå glip af. Uanset om du ser med fra nærmeste hold, eller hjemme foran tv-skærmen, er spændingen garanteret. Med alt på spil er dette en finale, du ikke vil gå glip af. Uanset om du ser med fra nærmeste hold, eller hjemme foran tv-skærmen, er spændingen garanteret. SPORT LIVE sender direkte fra klokken 12.45, så du kan følge alle detaljer hjemmefra. Så gør klar til en dag, hvor mestre skal kåres – og stemningen er i top.
Arla® Protein kigger også forbi Rocket Padel Randers og byder på smagsprøver og lækkerier, men der vil også være Arla® Protein-produkter på de øvrige destinationer på finaledagen.
Udover finalen i den bedste række byder Arla Protein Liga-finaledagen også på spændende og god padel med finaler i både 1., 2., 3., og 4. division for herrer. Samt finalen i mix, for kvinder og ikke mindst de modne mænd og erfarne kvinder i +50 rækkerne. Der er garanti for underholdende og seværdig padel.
Kom og støt dine favoritter
For tilskuere, der vil se finalerne med egne øjne, er der fri entré.
Der er mulighed for at se padel i Randers, Kolding og Taastrup. De første kampe bliver sat i gang kl. 10 alle steder. Vi har samlet alle stederne og adresserne her, hvis du har lyst til at komme forbi og heppe:
- Racket Club Taastrup – Arla Protein Stadion – Bondehøjvej 18, 2630 Taastrup
- Rocket Padel Randers – Haraldsvej 43, 8960 Randers
- We Are Padel Randers – Nikkelvej 4, 8940 Randers
- KIF Padel Club – Ambolten 2, 6000 Kolding
Tilmeld dig Arla Protein Ligaen Forår/Sommer 2025
Padel i Danmarks holdturnering er nu klar til, at du kan tilmelde dit hold. Det kan du gøre HER.