Nomineret til Arla Protein Foreningsprisen: Randers Tennis og Padel

Nomineret til Arla Protein Foreningsprisen: Randers Tennis og Padel

Nomineret til Arla Protein Foreningsprisen: Randers Tennis og Padel 1600 900 Padel i Danmark

I denne uge vil vi præsentere de nominerede til Arla Protein Foreningsprisen. Feltet har været skarpt og indstillingerne mange. Nu kan I møde den anden af i alt tre nominerede foreninger: Randers Tennis og Padel

I maj blev der spille tv-kamp i Arla Protein Ligaen på anlægget i Randers Tennis og Padel. Et hav af klubbens medlemmer valgte at komme og støtte op om hjemmebaneholdet.

Hver eneste dag er der foreninger, som arbejder for at gøre en forskel for padelsporten i Danmark. Foreninger, der arbejder hårdt for fællesskabet og for at udvikle og udbrede padel.

Derfor er det helt oplagt, at Arla® Protein og Padel i Danmark igen i år uddeler Arla Protein Foreningsprisen.

Sidste år gik æren til Holbæk Tennis & Padel Klub. Med prisen følger en præmiecheck på 10.000 kroner, som skal gå til vinderforeningens videre udvikling og virke.

På baggrund af et imponerede felt af indstillede foreninger fra hele landet, er det nu blevet tid til at præsentere den første af de tre nominerede til dette års udgave.

Nomineret: Randers Tennis og Padel

I 2019 indviede Randers Tennis og Padel deres første padelbane, og i starten af 2022 indviede klubben så yderligere tre baner. Banerne har været fuldt finansieret fra første dag via solid opbakning lokalt – fra såvel eksisterende medlemmer, nye medlemmer gennem crowdfunding samt mere end 65 sponsorer.

Klubben har haft medlemmerne med på sidelinjen hele vejen og gjort processen omkring etablering og investering meget transparent – både med medlemsmøder, beslutning via generalforsamling samt ikke løbende opdatering på hjemmeside, nyhedsbrev og SoMe-opslag.

Blot 14 dage efter indvielsen af den første padelbane i 2019, lavede klubben et medlemsstop. Motivationen for at etablere flere bane var derfor stor. I slutningen af januar 2022 indviede klubben de tre baner mere og i starten af april 2022 havde de igen medlemsstop. Det har resulteret i en lang venteliste for nye potentielle medlemmer. For at tilgodese så mange som muligt, har Randers Tennisklub derfor indført muligheden for ’Pay&Play’ i dagtimer på hverdage samt indført et formiddagsmedlemskab på hverdage, som har betydet, at 35 medlemmer mere har fået muligheden for at komme med ”ombord.” Endeligt har Randers Tennisklub altid haft billigt gæstespil, så medlemmerne har mulighed for at tage venner, naboer, familie og andet med på anlægget. Klubben har godt 400 medlemmer til 4 baner.

Da Randers Tennis og Padel modtager nyheden om, at de er nomineret til Arla Protein Foreningsprisen, vækker det stor glæde:

“Som en forening, der hovedsageligt drives af frivillige, har nomineringen stor betydning for os. Den udgør en anerkendelse af det arbejde, vi udfører, de arrangementer, vi afholder, og generelt er det et stort skulderklap til alle, der har bidraget til projektet med at introducere padel i vores tennisklub. At tage imod en ny sport, selvom der er visse ligheder med tennis, kræver forståelse for forskellene og accepten af, at vi ikke bare kan fortsætte som altid. Vi har valgt en eksperimenterende tilgang og fortsætter med at afprøve forskellige tilgange for at finde ud af, hvad der fungerer bedst. Nomineringen bekræfter os i, at nogle af de ting, vi gør, har en positiv effekt. Det er en stor anerkendelse af alle, der er involveret i klubben, og det understreger, at uden de frivillige kræfter ville dette projekt ikke være muligt,” siger formanden i Randers Tennis og Padel Peter Willemoes Kondrup.
Et hav af aktiviteter

Randers Tennis og Padel har hen over årene tilbudt forskellige former for træning – både faste hold, men også ”drop in” og tematræning. Klubben har haft flere trænere igennem Padel i Danmarks træneruddannelser og har sågar leveret instruktører til Padel i Danmarks træneruddannelse.

Randers Tennis og Padel er meget aktiv i Arla Protein Ligaen, hvor der i maj blev afholdt TV-kamp på anlægget med stor opbakning fra medlemmer og sponsorer. Klubbens herrehold har vundet Arla Protein Ligaen de seneste to sæsoner, og derudover har Randers Tennis og Padel haft flere hold med i forskellige rækker. Klubben har også været vært for en afdeling af slutspillet i Arla Protein ligaen.

(Artiklen fortsætter under billedet)

Klubben afholder jævnligt events – også for gæster –  så som ”hygge”-turneringer og events, Americano, Padel Camp til Porto Santo – 1 uges drømmerejse for klubbens medlemmer samt firmaarrangementer.

Derudover har Randers Tennis og Padel stået i spidsen en række særlige tilbud – og listen er lang. Den dækker blandt andet over TEAM Fred-forløb med specialskole i lokalområdet, Ældresagen – forløb med introduktion af både tennis og padel. Skolebesøg, hvor elever fra 9.-10. klasse har været på besøg. Aktivering af folk udenfor arbejdsmarkedet via Randers Kommune. Samarbejdsskoler der har valgfag i Padel – La Cour skole har haft dette i både 2022 og 2023 og i kommende skoleår får Randers Realskole det ligeledes.

Klubben buldrer derudaf i samme hast som sporten, og derfor er der tonsvis af projekter på tegnebrættet.

”Endnu bedre integration mellem tennis og padel, måske via events hvor den sociale dimension udenfor banerne bliver dyrket på tværs. Flere baner, mulig overdækning. Organiseret børnetræning, bymesterskaber og skolemesterskaber,” står der som målsætninger i indstillingen.

Derfor har Arla® Protein og Padel i Danmark valgt at nominere Randers Tennis og Padel til Arla Protein Foreningsprisen. Tirsdag kunne du læse historien om ØBG Silkeborg Tennis og Padel, der også er nomineret til prisen. Læs den her.

Om prisen:

Arla Protein Foreningsprisen skal i år uddeles for anden gang. Prisen skal gå til en forening, der har gjort noget ekstraordinært for padelsporten. Det kan være ved…

  • At foreningen har et højt aktivitetsniveau, der rammer mange målgrupper – gerne målgrupper, som ellers er underrepræsenteret i idrætten
  • At foreningen har været med til at gøre det mere tilgængeligt at spille padel og har været med til at sætte sporten på landkortet
  • At foreningen er nytænkende eller er med til at udvikle padelsporten i Danmark med konstruktive løsninger og innovative bud på, hvordan vi i fællesskab kan skabe endnu mere padel
  • At foreningen har deltaget aktivt i Padel i Danmarks aktiviteter, fx Træneruddannelsen, Arla Protein-ligaen, andre turneringer m.m.

Vinderforeningen vil modtage pris og præmiecheck i foreningen af repræsentanter fra  Padel i Danmark.