Racket Club løfter pokalen efter fabelagtig finaledag

Racket Club løfter pokalen efter fabelagtig finaledag

Racket Club løfter pokalen efter fabelagtig finaledag 1600 1067 Padel i Danmark

Arla Protein Ligaen fandt sin afslutning lørdag med finalestævner i både Vejle og Taastrup. I den bedste række kunne tv-seerne på SPORT LIVE se Racket Club Taastrup vippe Randers af pinden som mestre.

Humøret var helt i top hos Racket Club Taastrup.

Den bedste række i Arla Protein Ligaen har tilhørt Randers de to seneste sæsoner. Men efter en lørdagens final four måtte randrusianerne give danmarksmester-pokalen videre til Racket Club Taastrup.

De nyslåede mestre vandt deres semifinale over VPC, der ellers havde glæde af hjemmebane i Vejle Padelcenter. Inden Racket Club gjorde det af med Randers i finalen.

Vi har glædet os enormt meget til i dag. Vi har et rigtig godt sammenhold på holdet og der har været store planer for, hvad der skulle ske, hvis vi kunne få den i mål. Det har ikke været nemme kampe. I første runde mod Vejle kunne det gå begge veje i en lang periode. Følelserne har siddet uden på tøjet. Så det er et fantastisk resultat,” siger Jacob Østergaard efter finalen.

Jeppe Faurfelt vandt fire ud af fire kampe ved final four.

Minibussen er fyldt op

I finalen, der blev transmitteret direkte på tv-kanalen SPORT LIVE, tog Racket Club første stik. Jeppe Faurfelt og Anders Thrysøe havde fat i den lange ende hele vejen mod Frederik Leth og Lars Elkjær, der blev besejret med 6-2, 6-4.

Mere spænding var der på tv-banen. Her tog Randers-duoen Jesper Lindskov og Sebastian Søberg første sæt med 6-4. Men Racket Clubs Sebastian Let Jensen og Nicolas Huusom svarede igen og to de to næste sæt med 6-1, 6-4.

Så manglede Racket Club kun en enkelt sejr for at kunne sikre sig titlen. Den sørgede Jacob Østergaard og Sebastian Let Jensen for i anden runde af doubler med stensikre 6-3, 6-1. Og finalen endte med en helt suveræn sejr, da også Jeppe Faurfelt og Peter Utzon også vandt den sidste kamp.

De glade københavnere så efterfølgende frem til at fejre titlen.

“Minibussen er fyldt op med alkohol og en god playliste. Når vi kommer til København, har vi en reservation på en restaurant og efterfølgende skal vi videre ud i nattelivet. Så den skal have alt, hvad den overhovedet kan trække,” siger Jacbo Østergaard.

Bronzemedaljerne gik til VPC fra Vejle, der slog GPK fra Gladsaxe med 4-0.

Stort billedarkiv

Herrerne i 50+ gav alt, hvad de havde i sig i deres finalepulje.

Det var ikke kun i den bedste række af Arla Protein Ligaen, at den fik alt, hvad den kunne trække. Dagen igennem blev der svedt, grint og kæmpet bagdelen ud af shortsene i både Vejle Padelcenter og Racket Club Taastrup.

I alt blev der spillet 84 padelkampe. Vi har samlet et udvalg af gode billeder fra dagen. Dem kan du finde lige her.

BILLEDARKIV ARLA PROTEIN LIGAEN EFTERÅR 2023

RESULTATER

Find alle resultater fra Arla Protein Ligaen.

RESULTATER LIGA-FINALEN

Racket Club Taastrup – Randers 4-0

  • Sebastian Let Jensen/Nicolas Huusom – Jesper Lindskov/Sebastian Søberg 4-6, 6-1, 6-4
  • Jeppe Faurfelt/Anders Thrysøe – Frederik Leth/Lars Elkjær 6-2, 6-4
  • Jeppe Faurfelt/Peter Utzon – Jesper Kristensen/Sebastian Søberg 7-5, 6-3
  • Jacob Østergaard/Sebastian Let Jensen – Peter Mark/Søren Pedersen 6-3, 6-1