DTF og Arla® Protein vil styrke spillerudviklingen i dansk padel

DTF og Arla® Protein vil styrke spillerudviklingen i dansk padel

DTF og Arla® Protein vil styrke spillerudviklingen i dansk padel 1600 1067 Padel i Danmark

Arla® Protein og Padel i Danmark udvider samarbejdet og vil forstærke spillerudviklingen i dansk padel. Indsatsen skal drives af Dansk Tennis Forbund.

Siden 2022 har Arla® Protein været hovedsponsor for Padel i Danmark, der er Dansk Tennis Forbunds og DGI’s fælles indsats for at fremme og udvikle padelsporten i Danmark.

Samarbejdet bliver nu udvidet, og Arla® Protein og Dansk Tennis Forbund har taget et stort skridt for at styrke de danske elite- og talentspilleres udvikling. Med en ny indsats, som skal drives af Dansk Tennis Forbund, vil der blive investeret ressourcer i udvalgte padelspillere, så de får mulighed for at rejse og forbedre deres spil på nationalt og internationalt niveau.

Fra årets begyndelse blev der indgået aftale med de fire danske elitespillere – Julia Wiese, Simone Alipieva, Emil Lilleøre Madsen og Emil Okkels, der har underskrevet en spillerkontrakt med Padel i Danmark.

DTF forstærker padelteam

For at sikre en kontinuerlig udvikling og forfining af færdigheder vil Dansk Tennis Forbund, som supplement til spillernes eget træner-setup, stille trænere til rådighed for spillerne ved udvalgte internationale padelturneringer.

Som et led i dette har Dansk Tennis Forbund derfor udvidet deres padelteam og ansat Tore Deleuran-Skjold og Sebastián Alférez. Padelteamet vil ligeledes yde hjælp til turneringsplaner og udviklingsplaner.

Deleuran-Skjold og Alférez har flere gange fungeret som trænere på Padel i Danmarks elitesamlinger, hvor landets bedste spillere inviteres. Samlingerne bliver, som et led i det øgede arbejde med spillerudviklingen, opjusteret fra de foregående år, og der ligger minimum otte elitesamlinger i kalenderen i 2024. Derudover kommer der en ny tilføjelse i form af juniorsamlinger, som vil ligge i forlængelse af elitesamlingerne, for udvalgte ungdomsspillere.

Bedste vilkår for udvikling

Arla® Proteins og Dansk Tennis Forbunds indsats sigter mod at skabe et miljø, hvor atleterne kan få kan få yderligere professionel vejledning og rådgivning, hvilket er afgørende for deres fortsatte udvikling som sportsfolk.

“Vi ønsker at sikre, at danske atleter har de nødvendige ressourcer og støtte til at konkurrere på højeste niveau. Sammen med Arla® Protein ser vi frem til at bidrage med at forme fremtiden for dansk padel og skabe et miljø, hvor talentfulde spillere kan få endnu bedre betingelser for at udvikle sig,” siger direktøren for Dansk Tennis Forbund, Emil Bødker.