Rekordstor efterårssæson i Arla Protein Ligaen

Rekordstor efterårssæson i Arla Protein Ligaen

Rekordstor efterårssæson i Arla Protein Ligaen 2560 1707 Padel i Danmark

Padel i Danmarks holdturnering sætter igen rekord – over 200 hold fra godt 100 forskellige foreninger og padelcentre er klar til den kommende efterårssæson. Se hvem dit hold skal spille mod her.

Spillere fra Padel Padel Aalborg.

Efterårssæsonen i Arla Protein Ligaen sætter endnu engang rekord.

Den 3. september bliver Arla Protein Ligaen sensommer/efterår 2024 servet i gang – og det bliver igen med rekordmange hold i efterårssæsonen. Ikke mindst er andelen af foreningshold steget markant fra sidste år – fra Nakskov i syd til Bælum i Østhimmerland.

Der skal spilles over 400 holdkampe – det vil sige svimlende 1600 padelkampe – i løbet af efteråret, og der skal kæmpes indædt om at vinde puljerne og spille sig frem til finalestævnerne rundt om i hele landet den 26. oktober, uanset om det er de allerbedste spillere i Ligaen, eller hos de mange kvindehold, der fortsat bliver flere og flere af i Arla Protein Ligaen.

FIND HOLDTURNERINGEN OG DIT HOLD HER – OG SE HVORNÅR I SKAL SPILLE OG MOD HVEM 

Vi har lavet en oversigt over, hvad du og dit hold skal vide, før vi begynder, herunder:

Stor finaledag – sæt kryds i kalenderen nu

Lørdag den 26. oktober skal alle puljevinderne gøre sig klar til en spektakulær finaledag – lige fra den øverste række – Ligaen – til 4. division. Så husk at sætte krydset i kalenderen allerede nu. Der vil ligesom de tidligere sæsoner blive afholdt finalestævner flere steder i landet samme dag. I øst kan puljevinderne se frem til en dag i Racket Club Taastrup – Arla Protein Stadion, mens der lige nu arbejdes på fede lokationer for puljevinderne i vest. Meget mere information om tid og sted på finaledagen kommer.

Se med på SPORT LIVE

Tv-kanalen SPORT LIVE, der kan ses af over 650.000 danske husstande, står igen klar, når der sæsonen igennem vil blive sendt tv fra fem udvalgte holdkampe samt slutspillet fra den bedste række i Arla Protein Ligaen.

SÅDAN FÅR DU SPORT LIVE

Kan vi hjælpe?

På vores hjemmeside kan du læse om hele holdturneringen, holdkrav, reglementer og så har vi samlet de vigtigste dokumenter, som du bør have styr på i forbindelse med turneringen. LÆS OM DET HER.

Har du andre spørgsmål står vi klar til at hjælpe:

Spørgsmål til Holdturneringen:
Mads Bojsen
Mail: mab@tennis.dk
tlf. 5141 6150

Spørgsmål til Tournament Software:
Laura Holm Jørgensen
Mail: lhj@tennis.dk
tlf. +45 24 75 39 95